Hvad er katarakt (grå stær)?

Selvom de fleste har hørt om katarakt, er det ikke alle, der helt ved, hvad det er. I modsætning til hvad mange tror, er det ikke en film, der dækker øjnene. Katarakt opstår rent faktisk ved, at den naturlige linse i øjet bliver tåget, hvilket gør det vanskeligere for lys at trænge ind i øjet. Det kan betyde, at synet bliver forvrænget eller sløret, ligesom når man ser ud af en dugget rude.

Hvis du er blevet diagnosticeret med katarakt, er du ikke alene – det er en naturlig del af det at blive ældre.

Hvad er symptomerne på katarakt?

Katarakt udvikler sig ofte langsomt. Faktisk opdager de fleste først, at de har katarakt i forbindelse med en rutinemæssig øjenundersøgelse. Derefter følger normalt et besøg hos en øjenlæge, der er uddannet i øjenkirurgi.

Det er vigtigt med regelmæssige besøg hos din optiker, for at katarakt bliver opdaget, inden det medfører problematiske ændringer af dit syn. Du kan også holde øje med symptomer på katarakt som f.eks.:

  • Tåget eller sløret syn
  • Stigende problemer med nattesyn
  • Lysfølsomhed
  • Ringe eller lysspredning rundt om lyskilder
  • Hyppige ændringer i brille- eller kontaktlinsestyrke
  • Farver bliver blegere eller gullige
  • Dobbeltsyn på ét øje

Er du kandidat til kataraktkirurgi?

Katarakt kan desværre ikke forebygges, men med over 20 millioner operationer i verden om året er der tale om det hyppigst udførte kirurgiske indgreb. Din øjenkirurg hjælper dig med at afklare dine muligheder.

Brug vores kortfunktion til at finde en kirurg i dit område.